fbpx
PELS OG KVALITET

Det er vores vigtigste opgave at sørge for, at vores dyr trives og har de bedste forhold. Glade og sunde dyr giver smuk pels, og vores skind ligger altid i den bedste ende af den danske kvalitet, som er den bedste i verden.

Vi sorterer og udvælger selv de bedste af vores dyr hvert år til videre avl og har gennem de sidste 20 år avlet på de fineste af vores moderdyr og opnået en god, sund og kvalitetsmæssig smuk mink. En smuk mink er kendetegnet ved en tyk og tæt underuld med korte, rette, fine og mange dækhår. Det giver en lækker pels med en smuk blank overflade.

Det er essentielt for os at stå for en bæredygtig proces fra moderdyr til færdigt skind og videre til det færdigsyede design. Vi håndgarver og forarbejder vores skind skånsomt med omtanke for miljøet, og vi er så stolte af de færdige skind, at vi har sørget for, at alle vores skind kan spores tilbage til Naabjerg – og det er meget unikt for branchen. Når du køber et produkt fra Naabjerg Mink, er du derfor sikker på, at dyret har haft det godt, og at pelsen er af højeste kvalitet.